08-03-2015

kvindernes kampdag

Kvindernes internationale kampdag:

8 marts er kvindernes internationale kampdag.
Jeg kan ikke lade være med at tænke over om det så betyder at de øvrige 364 dage i året så er mændenes kampdage??
Jeg kan i hvert fald se på mit eget liv.
Og det er faktisk rigtigt positivt at se i lyset af ligestillingsdebatten.
Faktisk tror jeg at det var mig der vandt kvindekampen.
Hvis vi undtager at blive gravid og føde, så kan og må jeg faktisk alt det kvinder også kan.
Jeg har gået hjemme og passet mine egne børn, jeg er en haj til at styre min husholdning, tøjvask, rengøring ja alt det min bedstemor have monopol på at lave og holde styr på.
Hvis jeg skal være ærlig så er mine frikadeller et lysår bedre end min mors.
Flere gange er det lykkes mig at have makkere til samtlige sokker i tøjvasken.
Så jeg tænker over hvad kvinder kan og må som jeg egentlig gerne ville have mulighed for at kunne.
Hrmmm, ikke noget, måske udover at føle mig naturligt godt tilpas i pink......
Hvad jeg derimod kan tænke over er alt det jeg oplever med kvinder, som jeg godt nok er glad for at jeg IKKE gør.
Personligt synes jeg at kvinder er fantastiske.
MEN det er der rigtig mange kvinder der ikke selv synes at de er.
Jeg oplever kvinder der er helt utroligt hårde ved sig selv.
Det er virkelig mange krav de kvinder jeg har kendt og kender stiller til sig selv for at være gode nok.
Jeg kender rigtig mange kvinder der læser blade om hvordan de skal se ud.
Selv kunne jeg ikke finde på at læse om hvordan jeg skal se ud, det vigtigste for mig er om jeg har det godt med at være mig, så må de mennesker jeg møder, jo tage mig som de møder mig.
Disse kvinder der i mine øjne er ganske fantastiske, arbejder ofte hårdt på at se godt ud og føle sig tilpasse med deres krop.
Fitness, pilates, yoga, løb, alle mulige træningsting.
Selv er jeg ret godt tilfreds med min krop.
Den er en maskine og jeg gør hvad der skal til for at den virker.
Den kan spise, skide, bolle, sove, løfte tunge ting, gå langt, og reproducere sig selv og den får mig igennem min hverdag.
Rigtig mange af de kvinder jeg kender, læser bøger om hvordan man skal være en god mor.
Jeg har det væsentligt lettere.
Jeg har faktisk ikke åbnet en eneste bog om hvordan jeg skal være far.
Min rolle som far er en der tager sit udspring i hvordan jeg er som person.
De ting der gør mig selv glad er det jeg laver med mine unger.
Hvis de tuder trøster jeg dem, hvis de har brug for at snakke, så er jeg der.
Den mad jeg laver er noget jeg godt selv kan lide at spise og lave.
Jeg har ikke læst kilometervis af bøger om ”den rigtige kost” som jeg oplever mange kvinder gøre.
Opsummeret oplever jeg det at være mand som enormt let.
Det er ikke mit indtryk at det er specielt let at være kvinde.
Jeg tror bare at det er kvinderne selv der gør det unødigt svært at være kvinder.
Min egen tese om forskellen er at jeg VÆLGER hvordan jeg vil være i livet og tager de knubs der kommer ved at være mig.
At de kvinder jeg kender og har kendt har en masse ideer om hvordan de SKAL være.
Napoleon sagde: den største sejrherre en den der har besejret sig selv.
Med fare for at få samtlige kvinder i verden på nakken, vil jeg vove den påstand at kvindernes eneste fjende her på kampdagen er dem selv.
Jeg synes at rigtig mange kvinder kæmper enormt hårdt for at føle sig rigtige, og det er virkelig ærgeligt, for tænk hvis de allerede er gode nok som de er.??
Jeg har kendt og kender rigtig mange kvinder, og jeg oplever dejlige gode mennesker, der desværre ikke selv kan se hvor gode de EGENTLIG er.
Så jo jeg vil stadig påstå at jeg vandt kvindekampen.
Jeg gad ikke på nogen måde gøre mit liv så svært for mig selv, som jeg oplever mange kvinder gøre deres eget liv.