Find dig en legekammerat.

Hvis du laver lidt sjæleransagelse og finder ud af at du muligvis selv kunne trænge til at begynde at se livet og dig selv i et nyt perspektiv, så find dig en at lege med.

Jeg skriver med vilje ”lege”.

Et af mine egne udviklingsområder, var faktisk at jeg var blevet så røvkedelig og voksen.

Hvis du med det samme begynder at tænke at livet er en legeplads, hvor du skal lære noget nyt, bare fordi du tør, er noget jeg selv godt kan lide.

Det går altså uhyggeligt meget lettere, hvis man tager sig selv knap så alvorligt.

Da jeg stod i situationen med en hustru der havde fortalt om sin udenoms ægteskabelige affære, kunne jeg godt selv regne ud at det ikke lige var i mit erfaringsgrundlag at håndtere den slags situationer.
Til mit store held kendte jeg en psykoterapeut der oven i købet skyldte mig nogle penge.
Jeg foreslog ham at vi slog en streg over regningen, hvis han lige ville yde lidt livreddende førstehjælp.

Han var den første som jeg kunne spille bold med når det virkelig strammede i livet.

Når man står med et hav af spørgsmål til sit eget liv, så hjælpe almindelige venner ikke længere.
De rigtige venner derimod kan gøre dig nogle enorme tjenester.
Det er de venner der tør svare dig på e spørgsmål du har.
Altså ærligt.
De der automatsvar der hedder ”ej det kan jeg godt forstå du er ked af” eller ”hun er også bare en lort”, eller ”så er det nok bedst at i bliver skilt” er helt absolut ikke noget du kan bruge til en SKID!!


De mennesker, der forstår at du søger svar når du ringer til dem, men svarer med et spørgsmål, se dem kan du bruge.

Masser af velmenene mennesker spørger dig sikkert hvordan det går, men lad mig bare være den store lort der med det samme siger:
De vil ikke høre dit ærlige svar.

De er ikke onde, men de ved bare ikke hvad de skal gøre og rigtig mange føler sig enormt afmægtige når de står med et menneske i dyb sorg.
De samme mennesker vil også vælge dit selskab fra, alene fordi de ikke ved hvad de skal gøre.

Der kan være nogen der kommer ind i kampen efter et stykke tid, men du vil muligvis opdage at mange helst vil give dig ret og fortælle at det er synd for dig i stedet for at fortælle dig hvor stor en klovn du egentlig er.

Har du ingen i din omgangskreds der kan give dig modspillet, så er en psykoterapeut eller en psykolog en virkelig god ide.

Jeg har ladet mig fortælle, at der er er nogen der coacher i selvudvikling, men jeg har ingen erfaring med den slags.

I mine øjne er der to vigtige ting i at finde et andet menneske at samarbejde med sin udvikling med.
Den ene ting er, at du stensikker, lige som jeg, vil komme til blindgyder på din vej.
Der er det altså rart at have en, der kan fortælle dig, at der er muligheder som man ikke selv har set.
Den anden vigtige ting er at de fleste ikke kan se sig selv som andre ser dem.
Tænk hvis du går og synes at du er uimodståelig sjov og humoristisk og andre ser dig som en idiot.
Det er altså rart at få at vide af en man stoler på.

Får du en psykoterapeut eller en psykolog, så er rammerne for samtalerne fastlagt på forhånd.
Du betaler for en vare, og henvendelser sker på aftalte tidspunkter.

Er det en god ven så lav nogle rigtig gode aftaler.

Personligt har jeg et lille netværk som jeg kan snakke med når tilværelsen driller.
Aftalerne her er at man SMSer i forvejen om den anden har tid og overskud til en lille snak.
Selvfølgelig er der altid åbent hvis hele verden brænder.

HUSK:
Den virkelige store ting i at finde sig en legekammerat til livets legeplads er at du faktisk kan se at du kan bruge andre og tør bede om hjælp.