genopfind dig selv

Genopfind dig selv.

Nu du alligevel står i livet og alt ikke blev som du havde håbet, så tænk over hvordan du egentlig godt selv kunne tænke dig at være.

For mit eget vedkommende var det vigtigt at kunne være alene med mine tanker.

Man kan lave en hulens masse overspringshandlinger, så man slipper for at stå ansigt til ansigt med de tanker, man egentlig ikke har lyst til at tænke.
Men det ændrer ikke på at tankerne kommer når du er alene.

Tænk over dine knap så flatterende sider.
Ting der ikke hjælper dig i dit liv.
F.eks at du er meget genert, dårlig til at give komplimenter, dårlig til at tage imod kritik, osv.
Tænk over hvad du gerne ville ændre på, f.eks ikke at bekymre dig så meget.
Hvis du er meget genert så tænk over hvordan mennesker der ikke er generte de er.
Tro mig de er lige så generte som du er, de har bare en anden adfærd.

Lav dig en liste over hvordan du egentlig gerne vil være og hvordan du gerne vil have at andre oplever dig.
Vær meget specifik.
Hvis du skriver:
Jeg vil gerne være glad.
Så tænk over hvordan og hvor du gerne vil være glad.
Tænk over om du nogensinde er glad.
Hvis du har et sted i dit liv hvor du er glad, f.eks på dit arbejde, så tænk over at du faktisk er det sammen menneske hele tiden som der hvor du er glad.
Det er dig der er glad.
Det kan godt være at du tænker at det er de gode kollegaer der gør dig glad, men i virkeligheden er det dig selv der tør lade dig være glad i det forum.
Dine kollegaer kan ikke være der hele tiden, så du er nødt til at finde ind til glæden i dig selv når kollegaerne ikke er der.

Ellers er du nødt til at være på arbejde hele tiden.
Desuden er det faktisk en ret stor byrde at lægge på andre, at din glæde er afhængig af dem.
Det gælder faktisk også for dine børn og din familie.

Hvis du kun kan være glad i samværet med andre, så har du en udfordring.
Nemlig at lære at være glad for at være alene.
Det med at være glad når der er andre, er noget du allerede kan.
Det er de ting du ikke er god til, som du skal øve dig på.

Hvis du skulle til at træne din fysik, ville du sætte dig mål.
Jeg vil tabe mig, jeg vil træne ben, overarme, whatever.

Har skal du træne dine tanker og din adfærd.
Hvis du tænker, det kan jeg hverken træne eller ændre, sådan er jeg, ja så er det dig der beslutter at der er noget du ikke kan ændre.

Pointen er faktisk at den del af dig der siger du ikke kan , faktisk er en del af dig selv som du godt kan bestemme over, du har bare ikke prøvet det før.
Den tanke at du ikke kan ændre dig er dig der tænker den.
Der er ikke andre.
Du tænker tanken, du forhindrer dig selv i at tænke anderledes og dermed forhindrer du dig selv i at ændre på noget.
Hvis du er fuldstændig tilreds med dig selv som menneske, ja så er der heller ikke noget galt i at holde fast i at du er som du er.

Det er dig der nu påtager dig opgaven at blive bevidst om dine tanker.
Det er nemlig kun dig der kan mærke hvornår tanken er hos dig.
Dig der kan mærke når tanken får dig til at gøre som du plejer.

Tænker du lige nu:
Det kan jeg altså ikke.
Hold fast i tanken ; at du ikke kan.
Stil dig selv spørgsmålet:
Er denne tanke god for mig??
Ville jeg gøre et stort arbejde for at lære denne måde at tænke på til en jeg virkelig elsker??
Fører denne tanke mig i den retning jeg egentlig gerne vil?
Hvordan ville mit liv se ud hvis jeg ikke tænkte denne tanke?

Du skal ikke gøre andet end at tænke ovenstående når du mærker en af dine negative tanker ramme dig.

Det er faktisk ikke farligt at lade være med at tænke de tanker der ikke bringer noget positivt med sig eller som hjælper dig i den retning du gerne vil.
Du bestemmer.