Kommunikation i forholdet.

Kommunikation.

Der er skrevet rigtig mange bøger og afhandlinger om mænds og kvinder forskellige måder at kommunikere på.
At kvinder helst vil snakke følelser og føle sig forståede, og at mænd tænker i løsninger.

Det er helt garanteret rigtigt.

Det hjælper bare ikke ret meget, for konkluderer man, at mænd og kvinder taler for forskellige sprog og konstaterer dette som et faktum, så kan mænd og kvinder jo nærmest ikke tale sammen.
Alle der har stået i en ophedet diskussion med deres partner, ved at det ikke er skudt helt ved siden af.

Hvis jeg skal lære at tale med en fra Frankrig, så må jeg lære fransk eller personen fra Frankrig må lære at tale dansk.

Hvis vi begge to er stædig og mener at den anden skal lære vores sprog, så er den første forhindring opstået.
Hvis en af os kategorisk nægter at lære den andens sprog, ja så er muligheden for at løse kommunikationsproblemet lagt over til den anden.

Hvis vi begge er helt enormt villige, kan vi nærmest opfinde et nyt sprog sammen.
Et sprog som andre måske ikke forstår, men som gør at vi kan finde løsninger på alt.

På samme måde med mænd og kvinder.

Jeg har hørt masser af nyforelskede mennesker sig:
...og vi taler bare så godt sammen.....
Jeg har så senere hørt næsten lige så mange nyskilte sige.
...vi kunne bare ikke tale sammen....

Hvad skete der fra forelskelsen til skilsmissen??

Sandheden er efter min mening at vi fortæller når vi er nyforelskede.
Fortæller om vore liv, vores følelser, vores historie.
Fordi nogen lytter, føler vi os forståede og vi forstår, fordi forståelsen i virkeligheden ikke kræver meget andet af os, end at lytte.
Det er ikke farligt at lytte og forstå, fordi man ikke skal handle på det man hører.
Grundlaget for samtalen er udveksling at viden.

Jeg tror ikke der er ret mange nyforelskede der siger til den anden.
Jeg synes vi skal blive forelskede, hvad synes du??

Når forelskelsen har lagt sig, skal vi til at finde løsninger.

Men så fortsætter forelskelsessamtalen.

Jeg fortæller dig min viden og forventer at du forstår.
Du fortæller mig din viden og forventer at jeg forstår.

Det der sker er at jeg faktisk forventer, at du forstår, at min viden. er den løsning du skal komme frem til.

Deeet er så sjældent at det virker.

Af en meget simpel årsag.
Din viden er muligvis ikke bedre end den andens viden.
Hvis du er den eneste der ved hvordan opgaven skal udføres, er det jo indlysende at din løsning er den eneste.
Men hvis I begge to har forskellig viden om den samme opgave, så kan I snakke meget længe uden at nå noget konstruktivt.
Med mindre at I ændrer samtalen fra forelskelsessamtalen til en kontruktiv løsningsdialog hvor i skal finde den bedste løsning sammen.

Jeg har hørt rigtig mange beskrive at den salgs ting skal gå af sig selv.
Kig på dit eget forhold.
Taler i til hinanden, eller med hinanden?
Taler I om hvordan I skal løse de udfordringer der er eller sætter en af jer dagsordenen for hvad der er ”rigtigt”
Hvis det ikke gik af sig selv, er det noget I er nødt til at arbejde på, ellers splitter det jer ad.

Hør venner og veninder når de er sure over noget i deres parforhold.
Hvad fortæller de egentlig?
Har du nogen sinde spurgt din veninde, der er tosset over manden, om hun egentlig har spurgt om mandens mening, inden hun gik i luftet over alt det han ikke forstår?
Spurgt hende om hvad det egentlig er han skal forstå?

Der er en ting der er fuldstændig stensikkert.
Ingen kommer nogen sinde til at forstå dine følelser.
Du kan tale om dem resten af dit liv og ingen vil alligevel vide nøjagtigt hvad du føler.

Hold alle samtaler til ting du ved.
At du er utilfreds er en følelse.
Find ud af hvad du er utilfreds med og tænk over hvad du gerne selv vil.

Du kan ikke forvente at nogen kan løse det du er utilfreds med hvis du ikke en gang selv ved hvad du er utilfreds med og hvordan du selv ville løse problemet.
Og det gælder både for mænd og kvinder.
Ingen kan læse tanker.

Hvor mange blev skilt fra en der var god at finde løsninger med og hvor kommunikationen var god??