Et godt sted at starte

Et godt sted at starte:

Hvis du som jeg, stod, nu står og egentlig gerne vil se om ikke du kan gøre dit fremtidige liv en anelse lettere at være i, så leder du helt grundlæggende efter svar.

Det er fuldstændig indlysende, problemet er måske bare at du i virkeligheden allerede har alle svarene, men mangler spørgsmålene, så svarene kan bruges til noget.

Ganske spændende, når man pludselig skal lede en anden vej.
Du skal ikke finde svar, du skal finde spørgsmål.

Spørgsmål du kan stille dig selv.
For mit eget vedkommende var en rigtig god tanke at læne mig op ad i processen følgende.
At jeg blev født, som et godt, elskeligt menneske uden tvivl på at andre vil mig det godt.
Og at den person jeg er/var er produktet at en lærerproces, der et eller andet sted undervejs har givet mig en viden som jeg nu drager de forkerte konklusioner af.

Dybest set var min egen rejse at gøre mod mig selv som jeg faktisk har gjort imod al den viden jeg har mødt i mit liv, nemlig at stille kritiske spørgsmål.
Hvis nogen kom og sagde:
” der er en gud og han styre alt i livet”
Til denne person ville jeg til hver en tid havde stillet spørgsmålet:
”hvor ved du det fra, og kan du bevise det?”

Jeg ville til hver en tid, være kritisk overfor andre, men opdagede at jeg i den grad selv kører på automatpilot.

Mit eget ultimative mål, er at blive et menneske det er dejligt at være sammen med, uanset om jeg laver noget, taler , eller om jeg sidder helt stille og faktisk bare er til.
Så mit eget første spørgsmål til mig selv var:
”kan du egentlig at være helt alene med dig selv og føle dig virkelig godt tilpas i dig eget selskab?”
For mit eget vedkommende var svaret til det spørgsmål, at det faktisk er en af de ting jeg er virkelig god til.
Faktisk så god, så hvis jeg kører på automatpilot, så vælger jeg andre menneskers selskab fra.
Jeg kan sagtens underholde mig selv, sagtens få mig selv til at grine højt, så det er jo fantastisk.
Eller er det???
Næste spørgsmål til mig selv er så lidt smertefuldt, nemlig:
” i forhold til det at finde kærester, venner og socialt liv, er den adfærd så egentlig god for mig?”
Nææ faktisk er en af mine egne gode kvaliteter, noget som faktisk forhindrer mig i noget jeg egentlig gerne vil.
For mit eget vedkommende opdagede jeg at jeg ved at være så god til at være alene, faktisk også er min egen værste fjende i forhold til et socialt liv.
Hvorfor vælger jeg mit eget selskab frem for at indgå i sociale relationer?
Der er virkelig mange årsager her, og mange af dem kan jeg faktisk ikke huske.
Men hvad er det i sociale relationer der går det svært for mig?
Svaret er smertefuldt simpelt.
Jeg er bange.
Jeg er rigtig bange for at blive ked af det, for at ikke at blive hørt, for at få krænket mine grænser.
Lad os tag den første ”jeg er bange for at blive ked af det”
Mit eget spørgsmål til mig selv:
”hvordan ville dit liv se ud hvis du ikke var bange?”
Svaret for mit vedkommende er jo indlysende:
Så ville jeg klart turde kaste mig ud i de sociale relationer jeg egentlig gerne vil have.
Ok så er det faktisk min egen frygt der forhindrer mig i noget jeg gerne vil.
Hvis nu jeg kan finde en måde så jeg ikke er bange for at blive ked af det.
Hvis jeg ikke var bange for at blive ked af det, så ville jeg turde elske, spørge stille krav til mine omgivelser.
Ingen kan gå igennem livet uden at blive kede af det.
Det er faktisk ikke på forhånd givet at man skal være lykkelig eller glad.
Og det helt nærliggende spørgsmål er:
”kan man overhovedet være rigtig glad hvis ikke man har været rigtigt ked af det?”
For mit eget vedkommende var vejen til at turde blive ked af det, faktisk at tage ind at jeg er ked af det.
Mit liv har helt sikkert ikke været værre end så mange andres, men jeg har med tiden opdaget at jeg bærer på en dyb sorg.
Jeg ved ikke hvad den kommer af og jeg har ingen erindring om hvad der har afstedkommet den.
Men den dominerer og jeg ville gerne have et bedre liv.
En del af vejen var at turde være i følelsen af at være ked af det.
For mit eget vedkommende tog jeg mig tid til hver dag at mærke efter hvordan jeg egentlig har det.
Tidligere gav følelsen af sorg sig udslag som mavesår, men nu er mavefølelsen nok til at jeg ved at jeg skal lade mig selv være ked af det.
Personligt har jeg tilrettelagt mit liv, så jeg har tid til at mærke efter hvordan jeg har det.

Jeg kunne have stillet mig selv spørgsmålet:

Vil jeg gerne være et menneske der er ked af det?
Svaret ville jo næsten indlysende være nej.
Hvis jeg så ændrer lidt på spørgsmålet til:
”vil jeg være et mennesker der er ærlig overfor mig selv om mine følelser, både kærlighed, vrede sorg og glæde” så bliver svaret ja.
I min verden er disse følelser lige vigtige.

De spørgsmål du stiller dig selv behøver slet ikke at være særligt højtragende.
”hvorfor skal jeg have en kop kaffe og en smøg om morgenen?” er lige så relevant som
”hvad er meningen med mit liv?

Gode spørgsmål at stille sig selv:
hvorfor gør jeg som jeg gør, og gør det mit liv bedre?
Eksempel:
Hvorfor tager jeg altid opvasken hver aften lige efter aftensmaden i stedet for at være sammen med mine børn?
Hvad ville der egentlig ske hvis jeg lod være?
Føler jeg at det er noget jeg skal og ikke noget jeg vælger at gøre?
Hvad er det gode ved at gøre som jeg gør?
Hvad er det dårlige ved at gøre som jeg gør?

Hvorfor tænker jeg som jeg tænker?
Eksempel:
Hvorfor tænker jeg over mit udseende, selv når jeg er helt alene?
Hvordan ville mit liv være, hvis ikke jeg tænkte den tanke?
Er der egentlig nogen der har sagt at jeg er grim, eller er det kun i mit eget hoved at det er sådan?
Hvorfor holder jeg mig selv fast i tanken om at jeg ser forkert ud?
Gør det mit liv bedre at tænke sådan?


Jeg vil rigtig gerne have at andre behandler mig ordentligt, men behandler jeg egentlig mig selv ordentligt?
Jeg vil rigtig gerne have at andre taler pænt til mig, men taler jeg egentlig pænt til mig selv?
Jeg vil gerne være en man elsker, men elsker jeg egentlig mig selv?

Hvis du står i et dilemma i din dag og tænker over hvad du skal gøre, så kan du forsøge med følgende tanke:
”hvad ville et menneske der VIRKELIG elsker og respekterer sig selv, gøre?”

 

Lav en liste over dine gode sider.
Lav en liste over dine mørke sider.

Lav en liste over ulemperne ved dine gode side.
Lav en liste over fordelene ved dine mørke sider.